mandag den 19. marts 2012

3. uge - alle dage

Nu går selve arbejdet igang! Jeg har valgt at smide det hele under ét indlæg, eftersom jeg lavede det samme alle dage, som jeg beskriver på denne side.
Pga. tidspres besluttede jeg mig for at tegne det digitalt i Photoshop i stedet for akvarel - simpelthen fordi det er lettere at rette fejl og jeg havde i forvejen skitserne.
Jeg startede med at tegne layoutet op digitalt, så panelerne blev helt lige og samme tykkelse.

Derefter tegnede jeg det hele op med en rødlig farve, så jeg tydeligt kunne tegne på ovenpå med en sort og stadig tydeligt kunne skelne mellem skitse og optegning.

Til slut tegnede jeg det hele op panel for panel. Jeg havde en palet ved siden af, hvor jeg havde alle farverne samlede. En palet før løven, én for kalven, én for græsset osv.
Når jeg havde færdiggjort en side sluttede jeg altid af med at lægge et ekstra lag skygger på et lag for sig, for at skabe større kontrast.

Alt dette brugte jeg resten af ugen på - og jeg trak en allnighter natten onsdag til torsdag for at nå det. Havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke nået det. I gennemsnit brugte jeg 12 timer per side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar