tirsdag den 20. marts 2012

Idé-udvikling

Jeg skitsede en masse for at finde ud af, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med.
Jeg ville gerne male en slags relation mellem menneske og fugl med symbolik.

Øverste tegning: Jeg har altid syntes, at krager så vrede eller utilfredse ud fra en bestemt vinkel. Dette ville jeg kombinere med et billede af en tydeligt utilfreds kvinde.
Midten til venstre: En lille fugl, der puster sig op, fordi den fryser. Ligesom et menneske ruller sig sammen eller forsøger at dække sig til, hvis de fryser.
Midten til højre: En kvinde, der holder et fuglebur med en fugl i. I gamle dage symboliserede et bur, hvor fuglen var brudt ud af, en mistet mødom. Den tanke legede jeg en smule med.
Nederst til venstre: Her tænkte jeg lidt på englen og djævlen på sine skuldre. På den ene side sidder en stor krage og snakker til hende, mens der i hendes ørering ved den anden skulder sidder en lille spurv.
Nederst til højre: Igen en kvinde med et fuglebur, men denne gang er fuglen sluppet ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar